BYGNINGERNE...



Vandstedgaard er lokaliseret mellem det markante højdedrag Sebber Trehøje, - Sebber Kloster golfklub og fritidsområdet Øksedal - mellem Limfjorden og Halkær Bredning - 28 km vest for Aalborg.

Jordtilliggende er 80 tdr land smukt kuperet terræn på toppen af morænebakkerne ovenfor Sebber kirke med milevid udsigt over Limfjorden - Halkær- og Nibe Breddinger.
Skovområder og vidtstrakte engområder krandset af levende hegn udgør nærmiljøet, i næste række breder de himmerlandske heder sig flankeret af Kyø dale. Attraktive landsbymiljøer findes i Sebbersund (med vikingelandsbyen) og fiskerbyen Valsted, ca 3 km herfra.

Barmer Søndergaard er udflyttet i 1796 og herefter navngivet Vandstedgaard formentlig p.gr. af vandingsmuligheden i form af et naturligt vandhul ved kreaturdriften ("drøften"), som løber fra Barmer til Viderupkær engarealer.

  • Vandstedgaard er nybygget i 1850, heraf er kun stuehuset bevaret, men gennemgribende ombygget i 1971-73.
  • I 1986 er tilbygget indgangslogia.
  • I 1993 er tilbygget 26 m2 glashus "Væksthuset" på sydgavlen.
  • Mindre ombygninger (kviste og køkken) i 2008 -10.

  • I 1953 erstattedes de oprindelige udbygninger efter en brand med ny vinkelformet stald/ladebygning.
  • Avlsbygningerne er ombygget (1972-75 - 79 - 94 ). Tagkonstruktion ombygget med teglbelægning og kviste (1998).
  • Nybygget fårestald 1978.
  • Nybygget maskinhus (1978) ombygget 2007 - 2008 - 2016.
  • Lade/stald/hal (1982). Nyindrettet 2012 og 2014. Om- og tilbygget 2018 - 2019.
  • Tilbygget staklade (1998).
  • Tilbygget følstald (2005).
  • Tilbygget bådhus (2007).
  • Nybygget redskabshus : "Stubhuset" (2007).
  • Helårsbolig - "Rånen" - 20B (2008-2011) nybygget på loft over staldbygning.
  • Nybygget "Vandstedgaard Arenara" ridehal m.m. (2010-2012).
  • Nybygget staklade (2014)
  • Nybygget maskinhus: "Porthuset" (2017)
  • Nybygget hingstefolde med regnvandsbassinner (2019)
  • Nybygget skovpavilion (2020)
  • Nybygget rotundehal " (2022-2023)

Se mere i menupunkt "HISTORIEGLIMT" samt "V HESTE / FACILITETER".

I årene 1971-2007 har Tegnestuen Vandstedgaard, arkitektfirmaet Stender & Christensen a/s, samt Christensen & Rottbøl a/s Arkitekter MAA haft filialafdelinger i stuehuset.

Billedkunstner og skulptør Vibeke Gaard har værksted og atelier på Vandstedgaard.


Billedfortællinger - Bygningerne 1971 - 2020.

NÆRMILJØET...